Q&A om P2 Panelet

Hvad er formålet med P2 Panelet?

Vi vil gerne tættere på vores lyttere. Derfor etablerer vi et P2 Panel, hvor vi løbende vil spørge vores lyttere og brugere til råds om de programmer og podcasts vi producerer.

Hvem står bag P2 Panelet?

I det daglige er det primært P2-værterne Malene Wichmann og Thorkil Jacobsen der står for driften af P2 Panelet.

Hvem kan være med i P2 Panelet?

Alle der lytter til DR P2 på radioen, hører DR P2-produkter i DR Lyd, interesserer sig for klassisk musik, er nysgerrige på klassisk musik eller bruger DR’s RO PÅ-podcasts.

Bliver mine bidrag brugt i radioen?

Nej, vi læser ikke jeres bidrag op i radioen. Men vi bruger jeres input til at udvikle vores programmer, så de bliver så gode som muligt.

Hvad hvis jeg gerne vil melde mig ud af P2 Panelet?

Du kan altid melde dig ud igen, hvis det ikke er noget for dig. Log ind på din personlige side hos P2 Panelet, eller send os en mail til p2panelet@dr.dk.

Har du flere spørgsmål?

Skriv til os på p2panelet@dr.dk.

OK, jeg er klar til at tilmelde mig P2 Panelet nu!